Frequently Asked Questions - FAQ
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om FrivilligJob.dk. Hvis du sidder med andre spørgsmål end dem, du får svar på her, er du velkommen til at kontakte os.
Koster det noget at bruge FrivilligJob.dk?
Nej - det er gratis at oprette annoncer og søge frivillige gennem FrivilligJob.dk. Det er også gratis for de frivillige at søge frivilligt arbejde.
Hvem står bag FrivilligJob.dk?
Det er Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe), der står bag FrivilligJob.dk. FriSe er en privat og politisk uafhængig organisation.
Hvem kan annoncere på FrivilligJob.dk?
FrivilligJob.dk henvender sig til alle landets frivillige foreninger. Du kan se vores retningslinjer for, hvem der må lægge annoncer på portalen, her.
Hvordan opretter jeg en annonce?
Klik på ´log in (foreninger)´ i topmenuen. Her har du to valg: Hvis du allerede er oprettet som bruger, så log ind, klik på Opret en annonce og opret annoncen.
Hvis du ikke er oprettet som bruger i forvejen, kan du oprette et tast-selv job via linket på siden. Annoncen bliver lagt ind i løbet af 1-2 arbejdsdage, og samtidig med, at vi lægger den ind, opretter vi dig som bruger og sender dig brugernavn og password.
Hvordan redigerer jeg annoncer?
Du kan redigere, slette eller aktivere en annonce, som er udløbet, ved at klikke på 'Alle jobs', når du er logget ind. Der fremkommer en liste med de jobs, du har på FrivilligJob.dk, og under de enkelte jobs er der links til fx at slette eller redigere annoncen.
Når du har redigeret annoncen, så husk at klikke på 'Gem og vis job'
Hvordan opdaterer man en annonce, der er udløbet?
For at opdatere en annonce, der er udløbet (og dermed ikke længere synlig på FrivilligJob.dk), skal du være logget ind som bruger. Klik på 'Alle jobs' og på 'rediger' under det job, du ønsker at genaktivere. I venstre side af den joboprettelse, der kommer frem, ændrer du udløbsdatoen samt evt. oprettelsesdatoen. Klik derefter på 'Gem og vis'.
Jeg har glemt mit brugernavn og password – hvad gør jeg?
Kontakt os.
Hvordan skriver man gode annoncer?
En hovedregel er: opret en annonce for hvert frivilligjob (kasserer, besøgsven, mentor mv.) og beskriv jobbet konkret, så den frivillige kan få et indtryk af, hvad det frivillige arbejde indebærer. Vi har udgivet en guide med fem gode råd til din annonce. Den finder du her.
Hvordan finder jeg mit lokale frivilligcenter?
Der findes en række lokale frivilligcentre rundt om i landet. De støtter frivilligt arbejde i lokalområdet, og har ofte en lang række tilbud til foreningerne – lån af lokaler, pc’er, hjælp til ansøgninger og rekruttering mm. Du kan finde en liste over de forskellige frivilligcentre her.
Hvad gør FrivilligJob.dk for at sikre, at siden ikke bliver misbrugt?
For at sikre, at der ligger reelle hensigter bag de frivilligjobs, du finder på FrivilligJob.dk, bliver alle organisationer godkendt, inden de får lov til at lægge jobs ud. Derudover kigger vi alle de annoncer, der bliver lagt ud på portalen, igennem. Du kan læse vores retningslinjer for , hvem der må annoncere på FrivilligJob.dk, her.
Hvis du alligevel skulle finde en annonce, hvis indhold du finder stødende, så kontakt os gerne: kontakt os.
Andre spørgsmål
Hvis du har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
|