Det kan du med FrivilligJob.dk
Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig, men ikke ved hvor? For mange er svaret internettet – og derfor er det oplagt, at I som forening tænker onlinerekruttering ind i jeres strategi for at skaffe nye frivillige.
FrivilligJob.dk er et godt sted at starte, hvis I vil rekruttere på nettet. FrivilligJob.dk er en jobportal for frivilligt arbejde, hvor I nemt, gratis og effektivt kan annoncere efter frivillige.
Her bliver jeres annonce vist
Når I lægger en annonce ind, bliver den naturligvis vist på FrivilligJob.dk – det er god synlighed, for FrivilligJob.dk bliver hver måned besøgt af omkring 20.000 mennesker.
Men jeres annonce bliver også vist på en række sites, vi samarbejder med, fx jobbankk.dk, jobindex.dk og mange af universiteternes jobbanker.
Få annoncerne vist på jeres egen hjemmeside
Hvis I lægger FrivilligJob.dks gratis jobfeed ind på jeres hjemmeside, bliver alle jeres annoncer på FrivilligJob.dk automatisk overført til jeres hjemmeside – i jeres hjemmesides layout.
Så kan I nemt have en opdateret liste over frivillige jobs på på både jeres hjemmeside, FrivilligJob.dk og de sites, vi samarbejder med. Og I skal kun oprette og redigere i jobbene et sted.
Landsforeninger
Hvis I er en landsforening, kan I få vist alle de annoncer, som jeres lokale foreninger lægger ind på FrivilligJob.dk. Det giver de mennesker, der besøger jeres hjemmeside, en mulighed for at se, hvilke jobmuligheder der er der, hvor de bor.
Det er nemt
I kan selv lægge jobfeedet på jeres hjemmeside. Kontakt FrivilligJob.dk og få mere information.
|