Vil du vide mere?
Der er mange måder at tiltrække nye frivillige på. Men desværre er der ingen rigtig måde og ingen facitliste. Men der er masser af erfaringer, viden og inspiration at hente om rekruttering, modtagelse og fastholdelse af frivillige.
Folder om online-rekruttering
FrivilligJob.dk har i 2008 udgivet en folder om online-rekruttering. Du finder den her.
Bøger
Der findes en række bøger fra både Danmark og udlandet, der omhandler god og effektiv rekruttering af frivillige. Det kan for eksempel godt betale sig at tage et kig i følgende bøger:
Ansigt til Ansigt
Den personlige hvervning er en rigtig god måde at hverve på. ”Ansigt til Ansigt” omhandler forberedelsen og gennemførelsen af personlige hverveindsatser.
Frostholm, Henrik: Ansigt til Ansigt. Center for frivilligt socialt arbejde, Odense 2001.
En postmoderne helgen - om motiver til frivillighed
Faktisk handler Ulla Habermanns ”En postmoderne helgen” slet ikke om rekruttering. Men bogen undersøger og beskriver de mange forskellige motiver til det frivillige arbejde. Når man først har dannet sig et overblik over, hvorfor folk bliver frivillige, er det meget lettere at vælge hvervestrategi og hvervebudskaber.
Habermann, Ulla: En postmoderne helgen – om motiver til frivillighed. Lund 2001. Genudgivet: København 2007.
The Volunteer Recruitment Book
The Volunteer Recruitment Book beskriver, hvordan man rent praktisk griber rekrutteringen an og hvordan man forbereder sin organisation på en rekrutteringsindsats.
Ellis, Susan J.: The Volunteer Recruitment (And Membership Development) Book. Philadelphia, USA. 3. udg. 2002.
Recruiting Volunteers – Attracting the People You Need
Recruiting Volunteers introducerer og forklarer metoder til rekruttering, og har desuden et afsnit om mangfoldighed i frivilligsammensætningen.
Dyer, Faser og Jost, Ursula: Recruiting Volunteers – Attracting the People You Need. London 2002.
Kurser
FrivilligJob.dk tilbyder foreninger kurser i rekruttering og online-rekruttering. Læs mere om vores kursustilbud her.
|