Presserum

Her finder du:

Om FrivilligJob.dk
Her kan du læse om FrivilligJob.dk, historien bag og om organisationen Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark, der står bag portalen. Du kan også læse om, hvordan FrivilligJob.dk finansieres.

Pressemeddelelser
Se aktuelle pressemeddelelser eller besøg vores arkiv.

Statistik
Her finder du besøstal og anden relevant statistik fra FrivilligJob.dk.

Kontakt os
Kontaktoplysninger på FrivilligJob.dks kommunikationsmedarbejder mm.

 

Seneste pressemeddelelse

Aalborg, d. 8/7 2008

Internettet får unge i frivilligt arbejde

Når de frivillige organisationer bruger internettet til at skaffe frivillige, så hopper de unge med på vognen. Og det frivillige arbejde kan fremme de unges karriere.

Nye tal fra FrivilligJob.dk, Danmarks største jobsite for frivilligt arbejde, viser, at ca. halvdelen af de frivilligjobsøgende er under 30. Ca 30% er under 25*. Internettet er blevet et populært redskab i de unges jagt på et friviligt arbejde, som kan give dem noget at skrive på CV'et.

Vi kan se, at mange af de unge, der søger frivilligt arbejde gennem os, gerne vil udvikle deres faglighed gennem det frivillige arbejde. Det kan fx være socialrådgiverstuderende, som vil arbejde med rådgivning, eller kommunikationsstuderende, der gerne vil have praktisk erfaring med fx tekstforfatning eller PR, fortæller Marie Tolstrup Rasmussen, kommunikationskonsulent på FrivilligJob.dk.

Internettet er en ny indgang til frivilligt arbejde
En stor undersøgelse af danskernes frivillige engagement viser, at de unge under 30 er de mindst aktive i det frivillige sociale arbejde**. Derfor er det interessant, at ca. halvdelen af de frivilligjobsøgende på internettet er under 30 - det tyder på, at de frivillige organisationer har meget at vinde ved at bruge internettet i deres jagt på de attraktive unge frivillige. Hver måned besøger næsten 8.000 mennesker FrivilligJob.dk, og derfor er det et godt sted for organisationerne at være, hvis de vil synliggøre sig over for de unge - gennemsnitsalderen på en frivilligjobsøgende her er omkring 33.

Frivilligt arbejde kan fremme karrieren
Men hvorfor vil de unge gerne arbejde frivilligt? En af årsagerne kan være, at det fremmer karrieren. En undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) står bag, indikerer, at det kan betale sig for unge at få frivilligt arbejde på CV'et. DUFs undersøgelse viste, at 63% af 200 adspurgte erhvervsledere har været frivillige - og 72% af dem mener, at det har gavnet deres karriere.

Info om FrivilligJob.dk
FrivilligJob.dk er Danmarks største jobsite for frivilligt arbejde og har eksisteret siden 2005. Bag FrivilligJob.dk står Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, der er landsorganisation for landets lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter.

Jobportaler som FrivilligJob.dk er blevet en succes i mange lande - blandt andet i Sverige, England, USA og også i Danmark. Det tyder på, at der er behov for et sted, hvor mennesker kan søge frivilligt arbejde ud fra opgavetype (fx kommunikation, IT, rådgivning) i stedet for ud fra organisation. 

Kontakt
For mere information, kontakt kommunikationskonsulent Marie Tolstrup Rasmussen på tlf. 26237648 eller marie(at)frivilligjob.dk.

* Tallene vedrørende alder stammer fra en optælling af de 50 senest oprettede CV'er på FrivilligJob.dk.
** Frivilighedsundersøgelsen fra 2005 (www.frivillighedsus.dk) viser, at 4% af de 16-29-årige udfører frivilligt socialt arbejde. I de ældre aldersgrupper udfører 6-7% af befolkningen frivilligt socialt arbejde.